topbillede

Hvem står bag?

Bag ”JURA for begyndere” står Jens Horstmann, cand. jur. fra Århus Universitet og 29 år gammel. Jens er tidligere radiovært og med en fortid bl.a. som elev på Herning Højskoles skuespillerlinie.

Når han ikke rejser rundt i landet med "JURA for begyndere", er han højskolelærer i Politik & Spin, Jura samt Teatersport på Rødding Højskole.

Underviser i "Retten i Samfundet" på 1. år af jura på Århus Universitet og er eksaminator samme sted.

Jens har kendskab til og erfaring med advokatbranchen – et netværk, der af ”JURA for begyndere” bl.a. udnyttes i forbindelse med besøg hos domstolene, overværelse af retssager mm.

Derudover synger han og spiller bas i duoen ”Hannibal & Snablen” - talenter, han truer med at bruge i undervisningen.

”JURA for begyndere” startede i efteråret 2005. Som så mange andre projekter startede det tilfældigt, men har udviklet sig til en drøm om at forbedre kendskabet til vores samfund vidt og bredt. Hverken mere eller mindre (drømme skal man have).

”JURA for begyndere” holder til i Rødding i Sønderjylland, men rejser i øvrigt gerne over hele landet.

 

Jens i fuld sving

Jura for begyndere
Fynsgade 4, 4.th.
8000 Århus C
Tlf. 2323 8322
info@juraforbegyndere.dk

Det lykkedes at skrive en roman på en måned!